Dagbog 2019

Året hedder 2019

Ikke hvilket som helst år... men MIT år!

Bliver 55 og har lært en hulens masse gennem 2018. Et år der forsvandt mens jeg fløj på en livsrejse mellem bølger og dale, bjerge og skyer. Et år med ALT hvad livet også er.

Året er vasket af af og nu står jeg her i 2019 og er så lykkelig.. bare mig... og med de bedste forudsætninger for en skøn fremtid. Alene MIG.

Vær Velkommen indenfor og måske ser du "ting" du ikke før har "set"... Jeg lover ingenting andet end du kan se hvem jeg også er.....

Med kærlighed Käthe

tivoli 024
Dagbog 2019
Januar
Dagbog 2019
Januar

Dagbog for den 29. Januar, 2019

Tirsdag. En helt vidunderlig dag med masser af solskin og jeg valgte at træde ud i det og bare nyde det hele... vinden i ansigtet, solens varme glød og fuglenes puslen i buskene på min skønne gåtur. Det blev til rolige 4km. og der er altså glat nogle steder her i Hillerød.

Dag og nat er vendt hel på hovedet for designet til Baby born har presset så meget og ville ud over pindene... jeg kunne slet ikke sove.... NU er det færdigt... opskriften er gennemgået... alt er fint... så nr. 76 er på "gaden" nu.... Overgangstrøje/sweater, med hue og bukser i mage striber....

Jeg tror helt seriøst at min printer er ved at se sine sidste dage.... den er noget træg.... Så jeg skal finde en løsning på jeg ikke skal printe så meget mere, selvom jeg egentligt ikke printer meget mere.... men de opskrifter jeg skal have ind til Anita Garn, de skal jo printes.... og måske skal jeg finde en helt anden løsning til DET... jeg har lidt i ærmet, men det skal undersøges først... smiler

Jeg har fundet en tegning af det juledres jeg ville have lavet til julen 2018... som nu kan blive til 2019... det kan jeg jo godt arbejde lidt på indtil november... smiler

Jeg vil nu sætte nr. 76 til salg på FACEBOOK... og Pinterest..... hihi

Hav en skøn aften.

Med kærlighed Käthe

 

 

Dagbog d. 26. Januar, 2019

God eftermiddag på denne hvide snevejrsdag.. arrr okay det sner ikke mere idag... men her er hvidt.

Tidligt op og over og passe kattene hos Kirsten. Klarede kattebakken og gjorde den ren med nyt, tørrede alle hendes borde af og så kom Kirsten endelig hjem... store kram... 16 dage og det løse... næsten 3 uger siden.. og jeg hørt om alle de oplevelser hun lige nu kunne huske... der er nemlig virkelig mange... smiler

Fik en fin sommerkjole som jeg kan glæde mig til at bruge til sommer... TAK.

Idag har jeg sørme fået sat min printer til helt selv... og den printer sørme også... griner... var ret nødvendigt nu hvor jeg endnu engang har et design på opskrift. Baby Corolle 30 cm. fik sin nummer 16... smiler

Jeg har strikket et par smalle bukser til Baby born og jeg vil straks gå igang med sweateren der både skal have snoninger i Karisma garnet og lidt blomster op ad benene på bukserne... en lidt blandet sag som jeg bare MÅ have ud......  i nye sammensatte farver. Forårs agtigt med LUNT på.... hihi

Jeg gider ikke ordne mit tørrestativ idag.. det må vente til imorgen... jeg vil strikke snoninger... griner

Jeg holder weekend så det bliver med gode film, musik, kaffe og strikketøjet foran mig.....

Til jer derude... god weekend.

Med kærlighed Käthe

Baby Corolle opskrift nr. 16

Baby Corolle opskrift nr. 16

 

 

Dagbog d. 24. Januar, 2019

God aften derude. Jeg er her igen.

Fik besøg idag af Anette og hundene Sally og Mille... de er så skønne... smiler.. og de puttede sig begge på skødet af mig mens jeg hæklede... hihi... åh, hvor jeg savner en lille vovse hos mig... bare ikke dette sne og glatte veje dage...

Idag, lige nu, er jeg blevet færdig med opskrift nr. 15 til Baby Corolle på 30 cm. En heldragt i striber med dyresnude, øje og mund og ører på huen. Knapperne sidder i ryggen... og jeg er selv glad for den.

Imorgen står den på billeder og sætte ind på opskriften. Redigere opskriften og SÅ skal den ud til jer... smiler

Igår tog jeg beslutning som jeg et stykke tid har overvejet.... Jeg har taget min næsering ud. Den skal ikke længere være en del af mig. Egentlig fik jeg sat den i fordi jeg skulle huske mig selv på at kunne sige fra.... og nu er det vist tid til at sige at jeg klarer det udmærket. Jeg falder stadig væk i og overkører lidt men jeg er meget bedre... så der røg næseringen... griner

Det var mærkeligt, faktisk, men det har været i mit hoved en del af tiden og det kan man sige noget om... men hos mig har tankerne om det her en betydning som jeg skal lytte til. DET ER GJORT.

Jeg vil til at varme min mad fra i aftes. Resterne.... så vil jeg strikke og tænke over hvad Baby born skal have af nyt dres.... hihi

Hav en skøn aften.

Med kærlighed

Käthe

 

 

 

Dagbog d. 23. Januar, 2019

Det er onsdag idag. Solen var så skarp da jeg gik over for at passe Kirstens katte at jeg slet ikke kunne se på den. Den skinnede smuk, kæmpe og rund og det bragte mig så dejlig en følelse i hele min krop. Selvom der er lidt sne, som jeg kan glide i nogle steder, så er jeg glad for det ej er så meget. Jeg bliver nervøs for at glide, falde og komme til skade med mine knæ. Har nemlig stadig en knæskade efter sne is og frost her i Jørgen Poulsens Have for nogle år tilbage. Jeg husker det som igår....  og den knæskade mærker jeg indimellem til endnu....

Jeg har lige været en tur i Espe hos Marius, Barnebarnet og passet ham og nydt ham sammen med Tine.

Vi havde dejlige dage og da vi skulle passe ham om aftenen både fredag og lørdag aften ja så gav vi den gas. Popcorn og flyvende farmor på film... Marius syntes det var vildt godt alt sammen og vi kom alt for sent i seng... smiler

Blusen jeg havde strikket til Marius sad perfekt og han kan passe den et godt stykke tid... til min store lettelse... smiler

Jeg er allerede igang med 2 nye til ham... griner....

Jeg har fået pillet designet op til 30 cm. Corolle en del gange og NU er jeg ved at strikke halsen. Den er rettet helt til og er her perfekt... det er jeg glad for. Og hvorfor har jeg pillet op så mange gange.... fordi jeg forsøger mig med en bedre strikkefasthed for jer derude.... istedet for 32m. så er det 30m. på 10 cm. Jeg ved der er nogle der bliver glade... smiler

Jeg syntes stadig jeg går rundt og er træt og sover faktisk stadig indimellem til middag og gerne et par timer.... mine nætter er lange at komme igennem... har svært ved at lukke de øjne der... hihi

I denne uge passer jeg altså også Kirstens katte. Hun er i Thailand så jeg sidder derover 2 timer om formiddagen. Giver mad, vand, renser kattebakke og kæler og kæler....

Jeg har fået købt en vandautomat der er varme i så vandet ikke fryser til is, til fuglene. De kan nemlig tørste ihjel hvis vinteren ikke har sne.

Ledningen er bare 1½m. lang så jeg skal have fundet ud af hvordan jeg løser opgaven. Foderbrædet er sat op for nu indtil jeg finder en bedre løsning og jeg tror alle solsortene er hos mig i min have.... griner... der er også en leben fra Gråspurvende i naboens have. De har en bøgehæk og der gemmer de sig... så bare vent til mit træ kommer over til foråret. Bliver sat i de nye kummer med hjul under, redekasser sat op, vand sat op, foder så bliver det et 5 stjernet fuglehotel.....

Jeg har det dejligt. Jeg er SÅ lykkelig for min nye bolig. Hver nat jeg står op og lige vender på badeværelset... smiler jeg gennem stuen.... uhhh, jeg er så glad for min lejlighed.

OG selvfølgelig kommer der ikke en ny bolig når jeg ikke kunne sige farvel til den jeg boede i.... Da jeg første gjorde DET, bestemte mig for at flytte til Fyn, så kom lejligheden NÆSTE dag i min mail..... DER HAVDE JEG GIVET SLIP.

Så der ER altså noget om det.... hvis man ikke er parat kommer det ikke... man skal giv slip og flyde med.... give det nye lov til at komme... så kommer det.... hihi

 

Og med det siger jeg slut for idag.

Med kærlighed Käthe

 

 

 

Halløjsa til den 7. Januar, 2019, her på Dagbogen

De sidste dage har jeg sovet til klokken 13 og 14 stykker... hoster om natten og er derfor så træt. Men okay, den her influenza har gjort et godt tag i mig. Jeg er ved at være helt okay udover hosten og trætheden, som jo også hænger sammen med alt det gøren og laden når en lejlighed lander i ens mailbakke... smiler

Den bedste beslutning jeg har taget i 2018 var at sige JA til den. Her er jeg så, faldet virkelig godt til til og bare så glad for lejligheden.

Jeg har vist lovet at sætte billeder og en evt video på Facebook, men jeg er slet ikke kommet dertil... når jeg er helt frisk, så skal I bare se.

Jeg kan fortælle at de 2 svævehylder jeg har sat op over mine lænestole, med planter og billeder på, dem er folk helt vilde med...

Jeg skal også have bestilt en ny tørretumbler for den her i lejligheden tørrer ikke spor.... prøvet den flere gange og det tager TIMER at tørre bare et enkelt dobbelt lagn og en halv dag at tørre en kogevask af håndklæder. MEN, det gør så at jeg skal tømme mit skab på badeværelset, skruge det ned og flytte det ind i stuen, ellers kan maskinemanden ikke komme til... pyha og jeg må lige være helt frisk til det.

Fredag fik jeg bagt en drømmekage til Tines arbejde hvor de havde status og de himler altid op om denne, min, drømmekage og sidste år fik de den jo ikke... så de var glade og jeg har fået en god rest... hihi

Jeg er jo igang med en sjov dragt til Baby Corolle på 30 cm. Det viser sig at opskrifter til denne sørrelse dukke er svær at finde så lycky me... hihi

Min have har idag fået hegnet færdigt op og nu magler der kun sanding mellem fliserne. Jeg ER så GLAD for at udlejer ville hjælpe mig med denne løsning så jeg kunne få det som jeg drømmer om. TAK, til Sophienborg Høj.

Jeg vil nyde denne have med fliser... år efter år.... for jeg bliver her...

Jeg vil sørge for fuglene hele året igennem uden at gøre rotterne godt... så jeg er i en opgave på vand og mad, gode forhold og evt redekasse hvor rotterne altså ikke kan komme til og kun på en sådan måde at maden bliver potionslagt uden overskud.

Jeg valgte også at få jordrander i hver ende ved hegnet så jeg kan sætte Klematis op af hegnene.... så redekasse og insekthoteller kan få fred og ro.

Klokken er allerede mange og jeg er først lige kommet igang med dagen... men sådan må det lige være når natten er optaget af HOST, HOSTTTTTTTT.....

Tøjvasken er sat over, vasketøjet på stativet skal ned og på plads... alle mine urtepotter og blomster indenfor skal på plads, de blev ordnet på køkkenbordet inden jeg gik i seng igår/nat....

Alle mails er svaret og banken tjekket ud... så nu er der styr på alt det.

Hav nu en dejlig restenafdagen-dag... smiler

Med kærlighed Käthe

 

 

Velkommen indenfor i dette nye fantastiske 2019.

Idag er det allerede d. 3. Januar.....

OG jeg er næsten helt rask efter en influenza der lagde mig ned midt i juleaftens middag.

Jeg er ved fantastisk godt humør og er også allerede i fuld gang med nyt til Baby Corolle på 30 cm. Det viser sig at man faktisk ikke kan få opskrifter til denne dukke og det er nogle der har opdaget... smiler... så jeg er en heldig rad.. hihi

Jeg er lige nu ved at få fliser i hele min have. Hækken er fjernet, der er planet ud og de første fliser bliver måske langt idag... det bliver så skønt alt sammen.

Jeg sidder også lige nu og venter på min søster skal indfinde sig... vi skal hygge os hele dagen sammen.

Min fremtid er LYS og jeg elsker allerede 2019

Jeg håber alle er kommet godt ind i året, har haft en dejlig jul og har fået slappet af.

Vi snakkes en af dagene igen... smiler

Med kærlighed Käthe