Dagbog 2018

Året 2018, vil være et forandringens år. Et år hvor jeg mentalt vil tage mig selv seriøst... jeg må vokse for at kunne komme ud med mine drømme og gør jeg ingenting... sker her ingenting.... så handling nu.

HVIS du vælger at læse mine dagbøger er det helt på egen risici...  du vil kunne møde alt indenfor sprog, følelser og reaktioner... bare du ved det.... og bliver du stødt.. så log ud.

Vær barmhjertig i din færden og mød Verden i glæde for dig selv og alle andre.

og vid så, at livet jo skal leves og at man godt må leve med store armbevægelser... for hvordan skal vi ellers kunne stå stærkt i os selv, hvis vi ikke ved hvorfor vi har det som vi har det? OG hvad vi kan gøre for at få det bedre.... sammen som hver for sig....

Vær hjertelig Velkommen.

Med kærlighed Käthe Ejlerskov

Dagbogen finder du lige nedenfor her....

Tryk på den måned du ønsker at læse om... og wupti... hihi

 

Nederst kan du skrive en besked, som jeg kan læse. Udfyld alle felter og tryk SEND.. så svarer jeg privat eller i min dagbog alt efter hvor privat det måtte være.. smiler

Dagbog 2018
Januar
Dagbog 2018
Januar

Den 16. Januar, 2018

Hayyyy... en dag hvor jeg før tid landede i Espe hos barnebarnet, svigerdatteren og sønnen, min.....

Et tidlig op dag, i bad, gøre lidt rent og tømme skraldespande, fjerne mad, frugt og grønt som jeg gav til Janus og Heidi, pakkede det sidste og så forsøgte jeg at få en kørelejlighed til stationen, men uden held.

Vidende om at toilettet var lukket på Hillerød, at der ikke er chancer for at låne et... så vidste jeg at hvis jeg kom afsted med bussen så ville jeg være så endnu meget mere stresset hele vejen til Hovedbanegården indtil jeg kunne komme til et toilet.. så jeg ringede efter en taxi.... det er mange år siden jeg har siddet i en sådan men charfføren var virkelig rar og vi fik en lang samtale hvor den ene ting handlede om at jeg ingen billet havde købt og gad vide om der kunne købes en manuelt på hovedbanen... DET kan du sagtens.... husk der er jo mange forskellige mennesker der ikke kan betjene en automat... SÅ var tiden for nuet reddet... DER VAR ET MENNESKE jeg kunne blive betjent af... så ingen grund til stres.. og da jeg jo ingen billet havde, havde jeg heller ingen tog på fast tid og det gjorde mig godt faktisk. Jeg sagde tusinde TAK til charfføren og for snakken og så var jeg hurtigt i toget mod hovedbanen. Tjek, Tjek rejsekort og så kørte vi.....

Ikke så mange mennesker med toget så jeg lukkede mine øjne og begav mig ind i mig selv. Fandt freden og mærkede at min spændte mave gav slip og jeg slappede delvist af selvom jeg var ked på samme tid.

Jeg sagde nemlig et farvel til Tine i formiddag og jeg har ingen anelse om hvad der kommer til at ske nu... for gik jeg.... for altid... eller gik jeg bare for nu?.... jeg ved det ikke og har besluttet mig for at der vil være helt stille på linjen mellem os så jeg får den ro jeg har brug for så jeg kan komme mig stille og roligt.

Jeg har ingen tanker for hvad der vil ske eller om der sker noget, jeg ved jeg bare har brug for PAUSE i lang tid nu.... Uanset hvordan jeg føler det.... uanset hvor ked jeg er.... så PAUSE NU!

En Ny Begyndelse for mig.... en tiltrængt pause....  hvor jeg vil lære at være en bedre udgave af mig selv. UANSET hvad der må komme....

Indeni mig sidder der en, og det er jo lille mig, og græder mens hun smiler.... for hun syntes det gør så ondt men samtidig føler hun nu friheden til at kunne finde sin helt egen kærlighed, den ægte af slagen, den man er 2 om at dele..... Nu gjorde jeg mig fri til at få fred i mit hjerte og til at kunne starte mit eget indvendige arbejde. Jeg flyttede mig fra situationen.... 

At stå midt i brændpunktet bliver man kun voldsomt forbrændt af.... og jeg er ret stolt over at jeg kunne handle på det.

Arme Tine, hun var lige så lidt forberedt på alt dette og ingen af os ved om vi nogen sinde ser hinanden igen.

Tiden må redde os hver især... Og da ingen kan påtvinge en anden ens følelser, kastede jeg idag håndklædet helt ind i ringen.... jeg OPGIVER.... og vælger nu en NY BEGYNDELSE, alene med mig selv, for mig selv, for jeg ønsker på ingen måde at havne her igen.

På Hovedbanegården fandt jeg først toilettet, så billetdamen som var så venlig at gentage flere gange, fordi jeg spurgte flere gange, hvilken perron og hvad tid..... spor 7 kl. 15.00... så kørte hjernen... spor 7 kl. 15.00 jeg har 8 minutter.. 8 MINUTTER!! Når jeg det....

Ja selvfølgelig nåede jeg det... kikkede og kikkede på billetten.. vogn nr. 13 sæde 67... gangplads.... så jeg hurtigt kunne komme til toilettet.. Altså den stress påvirker hele min krop....

Jeg ser men kan ikke se det... jeg ser igen men tror jeg glemmer tallene.... kikker igen.... og DER var min vogn og plads... pyha... ro på.... taskerne op på hattehylden.... musikken i ørerne og så lukkede jeg igen mine øjne... her var ikke så mange mennesker heller og jeg fik hurtigt ro på.

Kikker på klokken.... holder øje med toiletlyset på displayet for jeg havde sat mig for at benytte det inden jeg nåede Odense og skulle mod Ringe.

2 stop før Odense blev det optaget i mega lang tid, mens billetkonduktøren gik efter kontrol.... og så begyndte jeg igen at stresse.... MEN jeg nåede det jo... smiler

Ud af togen, ned ad trapper, op ad trapper til perron et eller andet hvor toget mod Svendbord skulle komme.... kl. 16.58... så så jeg at der kom et tog før... 16.44... det ville jeg med og opdagede til min skræk at det holdt langt henne på perronen og jeg måtte løbe for at nå det... Käthe, for pokker... du kan da slappe af og tage det næste.. men næ nej... jeg løb afsted med mega tung taske og pc tasken i den anden hånd.... jeg nåede det.....

og så holdt jeg øje med stationerne.... Ringe... 7 stop.. og jeg opdagede at jeg havde overset et stop, at næste var Ringe og jeg var ved at gå i panik igen.... ER det nu Ringe.... og det var det jo... smiler

Så kunne jeg roligt trave ud af toget og hen til parkeringspladsen hvor min søn ville hente mig... han var der endnu ikke og så gik jeg igen i panik... ER jeg i Ringe?? Det måtte jeg undersøge en gang til.... og lidt efter kom Thomas... pyha..... KLARET!

Tænk sig... en togtur.... så stor indvirkning..... og mens jeg sidder i bilen på vej mod Espe.... tænker jeg... Sikken menageri.. jeg kom jo frem.... Men tro mig.. næste togtur er lige sådan.... trals.

Marius kunne godt kende mig men han er syg med feber og morpivet jo.... så det er ikke meget vi fik talt sammen men vi FIK dog grinet sammen....

Nu er min seng redt.... jeg er træt... helt mør.. og uden at skulle lyde barnlig, så har jeg faktisk taget Saselines bedste tøjdyr med som jeg putter med.... den fik 90 grader og jeg har sovet med den siden og altså også her... griner lidt af mig selv her.... men det er jo savnet...

Jeg skal virkelig tidligt op og passe barnebarn så jeg siger godnat.

Jeg vil arbejde på at min dagbog bliver så positiv som mulig hver dag, for jeg er sikker på det har en betydning, ikke kun hos mig men også hos jer læsere...

Jeg skal nok komme igennem det her... selvom jeg i den grad savner hende.... jeg skal komme over det og komme videre nu.

Jeg vil skrive om alle de positive ting jeg nu vil opleve..... og huske at jeg gør mit bedste..

God nat derude... sov sjov... drøm stort... og smukt.

Med kærlighed Käthe

 

 

Den 15. Januar, 2018

Halløjsa igen på en ny mandag.

Jeg går og pakker tasken med strikkegarn, pinde, saks, målebånd og de 4 opskrifter jeg har til Baby Corolle på 20 cm.

Tøjet er vasket og tørret og det ligger pænt klar til at putte i rejsetasken også.

I aftes måtte jeg erkende at jeg bliver nødt til at HANDLE på alt det jeg reagerer i, i min hverdag.

Tidligt til morgen fik jeg skrevet til min ældste og svigerdatter om jeg måtte komme og blive et stykke tid. OM jeg måtte flytte lidt ind et par uger i deres kælder så jeg kan flytte mig fra følelsen jeg har i lejligheden, af en kogekedel at være i.

Jeg bliver nødt til at få ro på mine tanker, så jeg kan få ro på mine følelser, så jeg kan stoppe alt denne kaos der kommer og går hele tiden... så er jeg fit... så er jeg ikke fit.... og forfra og forfra.....

Jeg må handle nu.

Jeg tager derover og får tankerne sat i bero... håber jeg... det er ihvert fald meningen med det her.

Så jeg stopper den nedadgående spiral, tankerne, og bliver glad igen. Glad sammen med Marius, Thomas og Christina.... jeg må væk en tid. Finde MIG og få fodfæste igen for jeg har virkelig mistet det og det er ikke rart. Hverken for mig eller nogen andre.

Jeg tænker at jeg forsøger at få så meget ro på mig selv at jeg bedre kan stå i mig selv når jeg igen kommer hjem. Så jeg ikke føler mig så lammet i alt hele tiden. Så jeg holder op med at vente på noget der jo ikke sker....

Det er jo også idag Corallerne starter Gospel... og jeg er stoppet lige nu og idag. Jeg kan slet ikke holde det her ud. Jeg fryser, ryster og føler mig så skidt som menneske, at alt er min skyld... alt er helt ad HT..... og JEG sidder med den skyldige abe....

Jeg forsøger SÅ meget at hjælpe mig selv lige nu og alligevel føler jeg at det slet ikke er okay, men at jeg skal gøre noget andet...... fordi  ellers er jeg skyld i andre har det dårligt..... og jeg ved bare at mit stress-barometer blinker RØDT i en sådan grad at jeg SKAL lytte til mig selv nu og ligge alt andet ned uanset HVAD det kan koste..... for uden mig, har jeg ingen chance for at få fodfæste igen. Jeg ved at uanset HVAD er det her MIT ansvar hvordan JEG har det... og andres, deres.... uanset hvad.....

Jeg vil for pokker ingen ondt.... jeg vil så gerne alle har det godt.. og jeg kom til at elske... den helt forkerte.... og alt er ødelagt til ingen verden nytte..... 

Hvis man ikke har brug for en pause i det her...... så ville der jo aldrig have været noget....

Så PAUSE nu.... 

Det bliver arbejde med mig selv hele vejen. Jeg vil sætte mine tanker på HOLD, nu jeg kommer væk fra situationen.... Jeg ved jeg nok har mistet mennesker som jeg elsker virkelig højt.... jeg har jo for fan... mistet mig selv og det er en virkelig hård nød at knække...

Jeg må slutte fred med mig selv nu... er de der når jeg kommer på højkant igen, vil jeg være dem dybt taknemmelige..... for følelsen af at være forladt er ubærlig lige nu...

OG, men min fornuftige del fortæller mig, at hvis jeg ikke mærker bedring indenfor de næste par uger, kontakter jeg min læge og derigennem Stig Rasmussen. Han må så forsøge at hjælpe mig med at skille tankerne og følelserne for mig.... så jeg kan handle på det.

Måske står jeg uden nogen som helst andre end mig selv om et par uger... eller faktisk allerede nu.... det siger mine tanker.... 

Jeg vil bukke mig i støvet, bede om alt den hjælp jeg har brug for så jeg kan rejse mig og smile igen med et sundt hjerte som tror på kærligheden trods de værste udfordringer man kan tænke sig....

Jeg ved nemlig at tanker er de værste så snart jeg mærker stressen. Alting bliver forandret og lyset og solen gemmer sig bag skyerne og jeg får så svært ved at se ud....

Men virkeligheden er altid bedre, altid bedre.... end tankerne....

Jeg er med håb på vej igen og denne gang mod Espe på Fyns land.

Jeg er her.

Jeg bliver her.

Jeg kan godt.

Jeg vil gerne.

Jeg gør det!

Med kærlighed uanset....

Käthe

 

Den 14. Januar, 2018

Hjemme igen efter en lørdag og søndag i Kirke Hyllinge, hos min søster og svoger.

Tog selv bus, tog og endnu et tog... og min søster hentede mig på Hvalsø Station i sin nye fine blå bil.... smiler...

Jeg tog til Hovedbanegården for at skifte toget mod Kalumborg. For at skulle stå af på Østerport, en station jeg ikke kender, kunne jeg slet ikke overskue.. jeg rystede af stress over det.... og jeg tog et tog FØR end at jeg skulle fra Hillerød fordi jeg må have god tid undervejs.....

Så da jeg landede på hovedbanegården havde jeg næsten en hel time.... jeg satte mig på en bænk og foldede mine hænder.... lukkede mine øjne lidt og åbnede dem så igen.... musikken havde jeg stadig i ørerne og jeg satte mig til at kikke på menneskemængden der gik fordi i alle retninger....  jeg sendte dem kærlighed, bedte for dem at de måtte opleve ihvertfald bare 1 positiv ting idag.... jeg smilede til dem mens jeg sad der og var helt åben optil himlen.. smiler

Jeg sad der nok ½ time og så fandt jeg toilettet. Så fandt jeg parronen toget kørte fra og stillede mig ned og ventede.. det var virkelig koldt og jeg rystede af kulde.

Jeg klarede hele turen og min søster var kommet da jeg landede...

Vi kørte på grillbar!!!! Griner... og spiste frokost der.... så hjem til dem og så hyggede vi os bare. Vi snakkede, legede med hunden og min svoger lavede flæskesteg til aftensmaden. Så kom der rødvin indenbords og vi fik snakket endnu mere sammen....

Den var sen inden jeg så dynen og jeg stod først op omkring kl. 10. gik i bad og vi spiste morgenmad sammen. 

Så spurgte jeg min søster om vi skulle gå ud i hendes drivhus og gøre klar til vinteren.. og så gjorde vi det sammen... smiler... et par dejlige timer med klippen ned og fejen sammen...

Så drak vi lige lidt kaffe og spiste fedtkager som min mor havde bagt til dem til jul.... minder mig om min barndom og julen... ahhhh... dejligt.

Min søster kørte mig til toget kl. 14 og det kørte kl. 14.40 og da jeg landede på hillerød skulle jeg tisse som bare men alt er lukket... og hvad gør man så... man måtte ind i seven elleven men de ville ikke låne deres toilet ud.... det er var sat til rådighed var aflåst!

 

Jeg gik tilbage og spurgte en gang til... nixen!!!

Jeg måtte gå over på en restaurant..... og så løbe til bussen så jeg ikke skulle vente en time på den næste... virkelig stresset.... men jeg nåede den og da jeg landede græd jeg... helt udmattet og bare så ked igen....

Nå men jeg vil sætte en film på og glemme det hele nu.....

 

Det har været en dejlig weekend men.....

Med kærlighed

Käthe

 

 

 

 

Dagbog d. 12. Januar, 2018

Hejsa derude... på en endnu bedre dag... smiler

En ikke helt tidligt op dag... klokken var da 8.. hihi og så var det op og i bad, på med tøjet og ned i vandrestøvlerne.

Turen idag var også mere opløftet, mere mod og håb idag.... og jeg gik stærkt til.. ud til fugletåren, tilbage, videre forbi viadugten, helt ud til overgangs passagen på Isterødvejen. En voldsomt trafikeret vej.. men man jo bare vente på muligheden for passage.... hele vejen langs Sophienborg Park ned til rundkørslen og rundt ved REMA og over på stien den sidste vej hjem. En tur der i alt er på 7, 4 km.

Appen Endomondo går bare i lukket tilstand hver gang der er en der ringer og jeg tager telefonopkaldet... trals... så det er ikke altid den viser de faktiske km. men det er jo ligegyldig for jeg ved jo hvor jeg har gået. Min app siger at der er trådt en usynlig ting ind og har afbrudt... USYNLIG!!!, griner.....

Nå, men hjemme igen og jeg er igang med at strikke ærmerne til Baby borns heldragt i baby model... smiler det 1. ærme er klaret og det andet er igang nu.

Mens jeg sad her på eftertanker og om hvordan jeg kan hjælpe mig selv bedre i mine reaktionsmønstre, så tænkte jeg... jeg tager initiativ til selv at tage til Kirke Hyllinge i weekenden hvis min søster har tid og lyst til besøg... OG det havde hun... så jeg har printet togtider og tager tilløb til for jeg skal afsted.... Min søster henter mig på Hvalsø station... jeg ved jo at min 1. stres kommer når jeg nærmer mig Østerport, for det her jeg skal skifte til toget til Kalumborg... og HVOR finder jeg DET?? Her kommer PANIKKEN... men jeg vil takle den.... og når jeg har fundet ud af at komme ud og hjem denne gang så vil jeg nok turde tage bussen fra stationen og køre lige til døren, måske....?

Så jeg drager på weekend i morgen formiddag helt alene.... og jeg glæder mig faktisk... smiler

Så ringede Tine at vi lige kunne drikke en kop hurtig kaffe inden hun også skulle videre.... og den her kaffe smagte meget bedre end i LANG tid.... for vi talte godt sammen og vi fik også talt om vores sorg over Saselinepigen.... og jeg havde ro på hele tiden... jeg behøver slet ikke sprælle sådan... 

Vi er jo bedste veninder og vi må bare finde tilbage til hinanden stille og roligt.... det er vi enige om at ville og ønske begge 2.

Tine og jeg har prøvet SÅ meget og været SÅ meget igennem, så det her klarer vi også.... smiler

Jeg føler mig stadig helt rolig indeni og er så taknemlig over den her kop kaffe....

Jeg vil strikke videre nu.... og nyde en kop kaffe igen... bare fordi jeg kan det... hihi

Inden jeg gik i seng i aftes flyttede jeg rundt på mit bord i arbejdsværelset. Jeg har stillet bordet på den lange side op mod væggen og det har givet masser af gulvplads og jeg kan meget bedre se alt jeg har i skabene og det er jo med til inspirere mig.. sådan... hihi det løftede også... jeg pudsede vinduet inde og ude... vaskede lidt af og ryddede op herinde så her er dejligt at være idag. Jeg har været her helt dagen faktisk med godt humør og med masser af HÅB og MOD.

SÅDAN Käthe..... det letter alt sammen....  og jeg kan tydeligt mærke det nu.... 

Alting er som ting er og skal være.... vi skal lære af det vi har brug for at lære.... og jeg vil faktisk gerne lære...

Nu lukker dagbogen for idag og holder weekend.

Til jer derude.. hav en skøn weekend.

Med kærlighed

Käthe

 

 

 

Dagbog d. 11. Januar, 2017

Godaften derude... hihi... der er nok en enkel eller to derude der er noget spændt på hvad der kommer i dagbogen idag... smiler

Der kommer ikke så meget... hihi

Jeg stod tidligt op og gik i bad, spiste de sidste 3 appelsiner og drak et par store glas vand. Jeg ventede nemlig Jane kl. 10 idag til en lang gåtur sammen, men hun havde ikke fået sin søvn så jeg gik selv kl 9.

Jeg støvsugede da kl. var 8, før må man ikke starten denne larmende maskine... griner... og jeg forsøger at overholde det hele, næsten.

Nå men det var jo småregn og pigskoene skulle af for de var ikke nødvendige idag. Turen blev på lidt over 6 km. og jeg snoede indenom Rema og købte rigeligt med hjem... hmmm... ost og marmelade, brød og krossanger (stavet helt forkert), hjem og lave kaffe og så ringede Tine på min dør....

Egentligt vil vi jo bare gerne være gode veninder, men hold da magle det er svært. Jeg går helt i baglås uden at ville det...

Jeg ville så gerne bare være Käthe der griner, morer mig og en god veninde for Tine.... men min ked af det hed går helt i forsvar og jeg bliver overstadig, ked og vred på samme tid.... alt i mig ryster.... og jeg ved bare at om lidt er hun gået igen....

En ret trals, forskrækkelig, ked af det følelse som jeg bare så gerne ville GÅ VÆK og ud af... MEN jeg kan ikke finde ud af det..... og så kom Jane jo... Tine gik på job og Jane og jeg drak så kaffe og hyggede os selvom jeg er et lidt andet sted.... Hvorfor er det så pokkers svært for mig??

Da Jane igen var taget afsted blev her stille.. frygteligt stille igen....

Jeg henter mit LYS, snakker med alle mine Engle/hjælpere.... og idag haar det været svært igen for mig, men jeg vil virkelig øve mig i at komme tilbage... virkelig altså.. så opgiv mig ikke derude.. jeg ER her og jeg BLIVER her..... Hertil aften ærgre det mig at det er så pokkers mørkt for ellers ville jeg gå gå gå gå gå og gå.... det hjælper mig indeni at gå....

Ting er som ting er og det er helt fint.... når dette går over!

Det går over lidt og lidt hver dag går jeg udfra... (håber jeg inderligt)

jeg har mistet min bedste veninde, min hund mit "liv" lige nu og jeg skal finde ud af at fylde min hverdag, alt min TID med andet nu... jeg skal stå alene i mig selv.... og jeg vil også gerne for jeg vil aldrig mere opleve dette... har jeg intet ønske om ihvert fald....

Jeg kan sige at den dag jeg finder min kærlighed vil jeg virkelig vise hver dag min kærlighed og aldrig bare gå med det indeni.... jeg vil ikke tage noget som helst for givet... jeg vil leve og jeg vil vise min kærlighed så min udkårne aldrig vil være i tvivl om hvorfor vi er sammen....

En virkelig dyr lektie lige nu men den er nødvendig for mig jo... og tro mig.. jeg siger TAK for den her lærestreg.... for jeg skal virkelig være andet end bare noget for mig selv og jeg skal aldrig mere tage det her for givet.

OG så skal jeg lære at holde kæft!!!!! Undskyld mit sprog.. men det skal jeg altså!

Jeg skal lære at blive stille og sætte mig tilbage UDEN at handle på alt muligt bare fordi jeg har følelser....

Følelser opstår af tanker... så hovedet skal slås fra.....

Kan I se det... jeg er virkelig kommet på skolebænken i en alder af 53...

 

Jeg ved jeg skal have mit LYS i mig og jeg arbejder på at det er der hele tiden, men indimellem slukker det lidt og så er den gal igen... hihi.... ja, jeg kan godt skrive hihi... for det er ret tosset det her... både med det ene og det andet... men jeg erkender at jeg altså står HER lige nu.

En lang rejse er foran mig og jeg tager udfordringen/læringen op for jeg er sikker på den kommer i brug snart... af en eller anden årsag....

Hvis jeg beskrive hvordan Tine har det... så er det virkelig svært at hendes bedste venninde erklærer sig hendes kærlighed, for hvad så??????????? Alt det hun tror er... er så noget andet.... eller hvad og hvordan....

Jeg er virkelig ked af det over dette.... ingen har jo skyld i alt dette.... det er omstændigheder der falder sammen i løbet af 10 sekunder.. og ALT bliver aldrig det samme mere.....

Ingen kan skrue tiden tilbage, heller ikke jeg uanset hvor meget jeg gerne vil det... så sidder du derude og tænker... av, jeg skal sørme vise min kærlighed, min kærlighed, fordi man så ment kan komme til at tage det som en selvfølge.. og måske går din kærlighed også og tror at det bare skal være sådan... men det behøver det slet ikke at være....

Ingen skal nøjes... alle vil gerne elskes for den de er og den de ikke er....... ellers skal man lade den anden flyve eller selv flyve.... for uden den der kærlighed i os... lever vi bare ikke helt og jeg ønsker nu at leve HELT.

Jeg var slet ikke klar over alt det her... og i løbet at de 10 sekunder der gik fra jeg sansede det der skete, var jeg KLAR til kærligheden....

Som jeg så bare spilte udover det hele....  

Der er ingenting forkert i kærligheden... Verden har så meget brug for kærligheden... og vi aner ikke hvem det er før vi står der....

Så låget skal lægges på det her... på en eller anden måde.... Jeg finder fred i gåturene, fred i mit LYS og min Energi.... og jeg vil arbejde på at gøre så mange gode ting for mig og mit sind... for jeg trænger til FRED nu... FERIE langt væk.... naturen, havet...  Gad vide om det er i år jeg pludselig tager rygsækken på og vandre ud i Verden?

Alt er ikke kun sort og trist.... husk det.... jeg smiler faktisk igen og griner på mine gåture..... med løftede arme og god energi.... mens jeg synger højt med på musikken der lyder i mine øretelefoner...

Så TIDEN redder mig..... og det er jeg faktisk taknemlig for... jeg VED at til foråret/Sommer ser alt anderledes ud.... spørg mig ikke om hvor jeg ved det fra.... smiler

Men jeg ser ny bolig og ny kærlighed og måske en lille vovse fremme for mig.... det skal bare passe sammen alt sammen.... og jeg vil stole helt på Universet at DE ved hvor og hvordan alt skal foregå..... for DE ved lige præcis hvad jeg har bedt om og har brug for... smiler

Verden og LIVET er skønt, også mellem alle disse lag af sorg og ulykkelighed....

LIVET er jo alt det her også og det er mens vi har det værst at vi lærer mest... så jeg er sikker på jeg VIRKELIG lærer lige nu... og DET skal gøre at jeg alligevel smiler.... for JA, jeg ønsker kærligheden og jeg er parat nu.... og meget bevidst om hvor jeg skal sætte ind og være aktiv så min kærlighed aldrig vil være i tvivl om hvorfor vi er sammen...

Sikken en Saga hva?? Jeg er sikker på I også kan mærke min energi forskel, at den faktisk er noget mere opløftet nu.... smiler

Gad vide hvad der sker imorgen.. hihi

Hav nu en dejlig aften derude... og bær lige over med mig ik???.. smiler

Jeg er jo bare et menneske....

Med kærlighed

Käthe

 

 

 

 

 

 

Dagbog d. 10. Januar, 2018

Hej...

Så er jeg her.... og jeg er HEL indeni og udenpå 

I aftes havde jeg en samtale med Tina, fra min uddannelse. Hun ville gerne ligge kort for mig og jeg sagde straks JA TAK....

Og i løbet af kort tid kom der de mest fantastisk kort og beskeder til mig som jeg kun kunne nikke fuldstændig genkendende til.

Alle mine muligheder ligger foran mig. Jeg er FRI til ALT... jeg vælger helt selv hvilken vej jeg ønsker at gå nu.

OG så fik jeg at vide at jeg var kommet "hjemmefra"....

Jeg mangler mit LYS min ENERGI og jeg kunne derfor kun synke længere og længere ned og ind i mig selv... til smerte, sorg og ulykkelighed... KUN fordi jeg havde glemt MIG og mit smukke LYS.

SÅ, jeg kan godt sige jer.... mens jeg har den her samtale, mærker jeg hvordan mit LYS tænder for vildt i mig... det var så vidunderligt og foranderligt som aldrig før jeg har oplevet.

Varmen kom til mig.... kinderne fik farve.... jeg kunne mærke hvordan mit øje, har jo kun 1, fik energi og LYS igen, hvordan mit hjerte åbnede sig og da jeg sagde JA TAK til Universet og mit LYS igen, grinede jeg, jeg smilte så langt ind i mine celler og jeg begyndte at sprudle igen..... og tankerne forandrede sig med 110 km. i timen.... jeg blev så mega meget klar over hvad mit LYS og min energi betyder for mig og jeg levede igen..... alle mine celler forandrede sig i løbet af gange få sekunder.... og jeg blev så overvældet af alt det jeg følte...

Jeg havde glem mig selv. Tabt mig selv. Ladet andet styre det hele og bare synke i fortabelse og opgivelse med dertilhørende smerte af sorg og ulykkelighed.....

DET FORSVANDT, lige så snart jeg blev bevidst om at hive mit LYS ind og hjem i mig igen... smiler stort

Jeg fik strikket en del.... grinede for mig selv... og kaldte på alt mit LYS, alle mine hjælpere og takkede for Tina så mig i min smerte og at hun ventede med at bringe mig disse budskabet til jeg kunne lytte og se det for mig.... TAK Tina.

Da jeg endelig faldt i søvn, efter kl. 2 i nat, fordi jeg var så meget oppe og køre over min energi i hele kroppen, ja, så SOV jeg... lige til 5.30 i morges....

OP, satte musik på... gik i bad, dyrkede ½ time med yoga, skiftede tøj til alm. og satte mig og fik klaret 2 måneder med regnskabet.... fik besked fra en anden Engle pige om jeg kunne hjælpe... jeg var så TÆNDT og inden der var gået en time havde vi klaret alle opgaverne i den hjælp der skulle til.

Så satte jeg pigskoene på mine vandrestøvler og SÅ GIK JEG UD I VERDEN, med den mest fantastiske energi jeg nogensinde har mærket. TOTAL FRI som fuglen.... intet binder mig.... og jeg har kun muligheder foran mig. Turen blev i alt på 7 km.

Mens jeg gik der blev jeg grebet af at ville fortælle hvordan jeg havde det og inden jeg fik tænkt alt for meget over det, gik jeg LIVE på Projekt Saselines facebookside... aldrig har jeg på den måde gået live.... først en testvideo så kunne jeg lige redigere eller rette ind, men jeg havde slet ike de bekymringer eller ønsker om at alt skal være så top fint... for DET ER FINT ALTSAMMEN!

Så jeg gik LIVE og jeg kunne mærke hvordan jeg bare skinnede indeni og jeg JUBLEDE i mit hjerte.. friheden... freden indeni er her igen... Jeg er Käthe, helt som jeg skal være og alt er helt som det skal være....

Da jeg gik der sang jeg højt og inderligt.... med spredte arme og helt ligeglad med hvad bilerne ude på vejen måtte se... jeg er jo bare FRI NU!

Da jeg kom hjem satte jeg mig til regnskaberne igen og blev FÆRDIG!!!!!! JAAAA.... 2017 er klaret.... og jeg lader aldrig 1 år stå til på denne måde igen.....

Strikkede på spenceren og heldragten... skrev opskrifter.... Spiste frokost... drak kaffe og jeg nyder mit indre mit LYS....

Det er så klart for mig hvad mit LYS betyder for mig og mit indre og ikke mindst hvad det betyder for mine tanker og reaktionsmønstre.

Jeg føler mig ustyrlig lykkelig lige nu....

Jeg har intet at tude over.... jeg har alt jo.... Jeg har MIG selv og mit LYS, min vidunderlige kilde til ENERGI som spænder vidt i mig , rundt om mig og ud omkring mig....

NU KOM JEG gennem..... det er så soleklart alt sammen... og jeg er bevidst hvad mit "hjem" og "hjemme" betyder.... Käthe vær tilstede i dig.... uden dig er du ikke nogen... og du falder når du lader dine tanker overtage....

Alting er som det er... intet mere og intet mindre....

Alle kan være helt som de er.... jeg ved bare nu hvem jeg er når jeg LYSER.. og her vil jeg blive.

Det tjener ingen, slet ingen, at være så ødelagt som jeg var.. heldigvis kun kort tid.... 

SÅ Tak for alt jeg har lært omkring ENERGI og LYSET i mig.... jeg tror jeg er reddet nu... smiler

Nu er det tid til lidt mad... køleskabet er tomt og råber på en rematur... men det intet... for der er havregryn til havregrød, det er skønt og varmer i min mave, og imorgen kommer Jane til hygge et par timer og så vil vi sammen gå 5km. og så lige gå fordi rema på vej hjem.....

Hav en skøn aften derude..... jeg kan ikke finde ud af at slå en video op herinde, for så havde jeg gjort det.....

TAK for jer alle sammen....

Med kæmpe kærlighed

Käthe

 

 

 

 

 

 

Dagbog d. 9. Januar, 2018

Idag er det Tines fødselsdag... Tillykke med det. Jeg håber du får/har en dejlig dag selvom alt er på hovedet lige nu...

 

Ja, Tine har fødselsdag og da jeg så hende til formiddag gik jeg ud og åbnede min hoveddør.. Tillykke Tine....

Vi fik en snak og så var hun videre på job.

Hvis nogen sidder og tror at jeg har noget grimt om Tine, så er det slet ikke sandt....

Vi har det begge stramt og skal begge forsøge at komme igennem alt den her tumult. Vi er enige om at tiden må vise hvordan vi kan være sammen igen....

Der er ingen tvivl om at vi savner hinanden men alt er blevet forviklet i følelsernes kraft og det gør ondt....

NÅ... men udover det så har jeg slet ikke foretaget noget som helst. Jeg har ligget i min seng og overvejet om jeg skal bestille en tid hos Stig Rasmussen.... måske kan han hjælpe mig med at få skilt tingene ad.... Jeg ved ikke længere ind eller ud faktisk og det gør mig mærkelig indeni... TOM og opgivende....

Jeg har sovet fint i nat og havde ikke lyst til at stå op idag...

Ingen regnskaber endnu, dagen er ganske ikke omme endnu, men jeg opgiver lidt mig selv idag.... jeg skal bare forsøge at være her...

Mine pigsko er kommet idag og jeg vil forsøge at komme ud imorgen.

Luften og vinden, duften af vinter og frosten  i det grønne, har jeg så meget brug for... stilheden på stierne... fuglelivet og alt deres pippen, gør mig godt.... Jeg MÅ afsted...

Så er der koret IGEN IGEN!!

Jeg modarbejder mig selv hele tiden. Det er ligsom om jeg slet ikke kan andet.... så vil jeg... så kan jeg ikke.... så vil jeg... og så kan jeg ikke....

Hvor mange gange kan man blive ved med det?? 

Måske skal jeg bare sætte mig ned... trække vejret.... og være til uden at være så hård ved mig selv.... måske skal jeg bare sige TIL istedet for at skubbe fra hele tiden... slå hovedet fra og tage det næste skridt, når jeg tør det.....

Jeg tænker at JEG jo ved hvordan jeg reagerer når jeg bliver trukket, trækker mig selv herud... og jeg ved jo hvorfor det opstår....

Så ved jeg jo også at jeg til enhver tid kan sige sandheden, selvom det bliver med bøjet hoved, for at kunne komme tilbage igen på min ben.... om det så koster på tillids linjen, så må jeg tage det med.... mine følelser er mine følelser og jeg har aldrig kunne tie stille... altid haft behov for at udtrykke mig, så derfor vil der altid kunne komme reaktioner fra andre... og altså også dem i koret der evt læser min dagbog.....

Jeg er jo bare gået i stykker, faret fuldstændig vild.... og leder krampagtigt efter bredden jeg kan finde fodfæste ved igen......

Følelsen af at være forladt, som jeg jo ikke ER, er tilstede.. og den er ubeskrivelig voldsom for mig....

Alle de mennesker jeg elsker.... tror jeg fejlagtigt også har forladt mig..... og jeg ved hvor det stammer fra.... en tidlig oplevelse i min barndom. Min far afleverede mig på et sygehus og sagde at jeg var syg. Så kørte han igen.... og han skulle have haft passet mig mens min mor lå på barsel 7 dage med min søster.... Min mor havde ovenikøbet betalt en dame for at hjælpe med alt det huslige hos min far... men han sendte damen hjem og mig på sygehuset... i 7 dage hvor min mor ikke måtte komme fordi hun lige havde fået min søster.... 7 dage med hvide kitler, ingen jeg kendte og bare 2 år gammel.....

Min mor har fortalt mig det for et stykke tid siden efter hun flere gange havde læst jeg følte mig forladt altid og jeg har derefter egentlig været glad for denne viden for den hjalp mig til en bedre forståele af min følelse jeg bare aldrig rigtig kan slippe... men nu står den i lys luge og ja det kan godt være nogen tænker at det er mange år side, men jeg ved jo... at disse traumer bære mennesker rundt på hele livet og måske uden nogensinde at vide hvorfor og hvordan de er opstået... men børn, selv helt små børn.... traumatiseres af sådan nogle ting...

Det skal også lige siges at det er fint min far gjorde son gjorde... for hvem ved hvad der ellers ville have været sket mig..... Ville jeg have været ladt helt alene?

Jeg er sikker på min far gjorde hvad han måtte gøre set udfra det bedste for mig.... det vælger jeg ihvert fald at tro....

For jeg ved som mor, at jeg selv har gået over grænsen overfor mine børn og som også har sat sig spor i dem..... Jeg ved så og erkender alt der er sket og har valgt at mine børn godt ved hvad jeg har haft udsat dem for. At det er tilladt at talesætte det uanset hvor kede vi kan blive over det... for det er kun gennem dialog vi kan gøre os bedre overfor vores næste generation...

Alle skal kunne vende næsen hjem og spørge mig om lige hvad de må have på hjertet.... uden at skulle være bange for at sige det.... eller være bange for min reaktion.... 

Herre gud.... jeg vil bare så gerne være en god mor og så gerne rode bod på det jeg fik forkert vist mine børn....

Kun den vej er der HÅB for os alle....

Og har du derude noget på hjertet.. så sig det endelig til mig..... Jeg ER her... uanset hvem du er... og måske bliver jeg glad for at høre fra dig....

Det blev en lang en... men jeg trængte til at skrive det....

Jeg ønsker at Tine og jeg finder hinanden på en eller anden måde og at mit kor stadig vil synge med mig.....

Tog lige et hop over og læste min korte fortælling OM MIG oppe i bjælken... den er sgu go nok... Jeg er Käthe... smiler

Med kærlighed Käthe

 

 

 

Dagbog d. 8. Januar, 2017

Det er sent nu... klokken er 23.22 og tænderne er gjort natteklar... smiler

Det har været en bedre dag end igår. Absolut faktisk....

Jeg sov længe. Opdagede at det var isglat og frost udenfor så det har været en indedag uden noget som helst andet end at jeg har fået lavet 2 måneders regnskab og mangler altså stadig 5 måneder af 17!!

Jeg orkede ikke mere.... tallene drillede mig indtil jeg fandt ud af at jeg skrev punktum mellem kroner og ører, så jeg var lige ved at tro min pc havde virus (tanker igen).... MEN så gik det op for mig at der skal skrives komma mellem kroner og ører.... Tænk sig jeg har glemt det.

Hele min dag har ikke være fyldt med gråd, kun lige i eftermiddag og det er klart en fremgang. Min ondt i maven har også været mindre lige med undtagelse af i eftermiddag....

Faktisk ret godt gået, Käthe.... du har vendt tankerne hurtigere idag, du satte dig og så en sjov film om kærlighed faktisk, og den grinede jeg over... Så mens jeg kom til at grine gik det op for mig, at jeg faktisk grinede og mærkede hvor dejligt det var i min krop og i min mave. Det blev jeg helt opløftet af i sig selv.... smiler

Hæklede lidt på en ny klud i C2C i grønne farver og skrev lidt med Bettina på Bornholm.

Imorgen vil min plan være REGNSKABET igen, så langt jeg nu orker det.. men jeg VIL gå igang med det.

Så skal jeg snart til at se på indkaldelserne til Generalforsamlingen i Projektet og regnskaberne skal godkendes.

Hertil aften har jeg været så lækkersulten og har virkelig måtte tage mig sammen for ikke at gå i slikdåsen. Slikdåsen er fra JUL af... griner og jeg gjorde det IKKE!

jeg vil i seng nu... jeg er så træt at jeg næsten ikke kan se ud af mit øje så jeg ER brugt nu. OG i meget bedre humør.... så jeg tror på en dejlig nats søvn nu.

Sov sjov derude....

Med kærlighed Käthe

 

 

Dagbog d. 7. Januar, 2018.

Søndag er gået og mandag venter forude....

Natten til idag var absolut søvnløs og jeg har grædt som jeg ved ikke hvad... lige til der ikke var flere tårer at give af og jeg blev helt slap i kroppen af det.... Tankerne handlede om koret.... Corallerne. 

Jeg kan ikke!!!!! Heller ikke selvom det skulle være godt for mig at tage tyren ved hornene...... I morges tog jeg igen en ny beslutning.

Alt den vigør om bussen, toget og den næste bus før jeg ville lande i Allerød og så evt hjem selvom jeg helt sikkert kan få kørelejlighed endda begge veje hvis jeg spørger....

MEN JEG KAN IKKE SPØRGE dem.... hvorfor...? Det er mine tanker!

Jeg har heller ikke lyst til at nogen snakker om det.... snakker sammen om det.... eller tænker noget om dette.... (sikkert også tanker)

Jeg skrev til formanden i koret at jeg stopper helt og aldrig vender tilbage.... og så skrev jeg til Krestine at jeg gerne vil starte sammen med hende i Alsønderup her sidst i Januar.

Da det var gjort fik jeg fred indeni mig. Min krop rystede ikke lige så meget mere og mit hjerte var en smule mere roligt. SÅ, jeg tænker at det var vejviseren for mit valg og at det er godt nok nu....

Tænk at jeg kan komme helt her ud.... jeg har aldrig haft det så skidt inde i min krop siden jeg holdt op med medicinen 2009. Ikke at jeg tænker jeg har brug for medicinen, men jeg er opmærksom... lad mig sige det sådan.

Min krop ryster simpelhen som om jeg har abstinenser og hele min mave, tarme og underliv er ligesom snørret helt tæt sammen som en kugle i metalnet. Mit hjerte banker og jeg halvfryser det meste af tiden....

JEG ER HELT KLAR OVER JEG HAR DET SKIDT!

MEN JEG VED AT DET SNART VENDER TIL DET BEDRE OGSÅ....

Jeg ved at jeg skal gøre alle de ting der glæder mig... og det gør jeg. Jeg strikker, hækler, ser film og "hygger" mig.. selvom det ikke er spor hyggeligt at alt dette foregår indeni mig.

Tanker kan vendes.... og det bruger jeg meget energi på hele tiden.

En rigtig dejlig ting idag.... JEG STILLEDE MIG I MIN HAVEDØR I SOLSKIN I LANG TID OG NØD SOLEN I MIT ANSIGT.

Når jeg tænker og mærker rigtigt efter så kommer det...... JEG ER SIMPELHEN BANGE FOR IKKE AT LYKKES....

OG hvis jeg havde 1 ønske, uanset hvad det ville være.... ville jeg slet ikke vide hvad jeg ønsker lige nu.... fred i mit indre.... må det være...

Jeg vil gå i stuen og rydde lidt op nu... og så vil jeg gå i seng for den manglende nats søvn giver bagslag nu.

Jeg ved jeg kan. Jeg ved jeg ER. Jeg ved jeg lykkes. Jeg ved at dagen imorgen er bedre end i dag. 

Det er jeg taknemlig for.

Med kærlighed Käthe

 

 

 

 

 

Dagbog d. 6. Januar, 2018

Det er en lørdag idag.... og da jeg var stået op og gik ud i vandrestøvlerne, drejede rundt for at komme under viadukten, gled jeg.... is.... glat. Vendte om og tog den den anden vej men lige glat var der alle steder. Jeg stivnede flere gange kan alt for godt huske hvordan jeg gled og faldt for flere år siden så turen tog jeg meget stille og forsigtigt og derfor meget kort for det er så anstrengende at gå sådan.

Ind forbi REMA og handle lidt og hjem og da jeg nåede til Kirstens hus så jeg hendes bil var hjemme og jeg gik indenfor til et par dejlige kopper formiddagskaffe.

Vi aftalte at vi imorgen vil tage den tur jeg skal begynde på til Allerød Kirke til gospel. Corallerne er flyttet dertil for de næste par år og da jeg jo ryster over at skulle afsted alene på fremmede veje, tilbød Kirsten at tage turen sammen med mig i dagslys imorgen... smiler

Da jeg landede hjemme igen satte jeg en vask over og har fået den hængt op også. Rensede fuglefoderbrættet fra alt gammelt skidt og lagde nye frø til fuglene.

Jeg har fået strikket det andet ben til Baby borns nye design og strikket lidt af måsen på den og så har jeg strikket den ene ryg på en spencer til Baby Corolle på 30 cm. Godt gået Käthe.... smiler

SÅ ringede mobilen..... MARIUS ringede til sin farmor....

Hvem elsker ikke en opringning fra sit barnebarn.... smiler stort... så skønt. Han fortalte at han LEGEDE.... snemand.. han havde lavet snemænd med mor og far..... De har altså sne i ESPE... hihi

Ellers er her jo bare mig og virkelig stille.....

Hertil aften vil jeg strikke på heldragten til baby born for der skal nemlig strikkes ligeud et godt stykke på rundpind, så en god film, måske.... og så bare slappe af med strikketøjet.

ÅHHH... jo, så bestemte jeg mig for at betale for pigsko til at sætte udover mine vandrestøvler så jeg står sikkert på isglatte veje og kan fortsætte mine gode vandreture... dyrt skidt, men der står at hvis jeg passer godt på dem kan de holde i flere år.

Jeg ved jeg kommer til at spare resten af denne måned for hellere stå og gå sikkert end at undvære den friske luft jeg mærker så tydeligt jeg har godt af.... den forandre mine tanker og ked af det følelser til mere MOD og HÅB i min hverdag.

Jeg vil trække til stuen og mit andet strikketøj.. smiler

Med kærlighed Käthe

 

 

 

Dagbogen d. 5. Januar, 2018

Godaften ude i stuerne.... smiler

En morgen hvor jeg ikke orkede at stå op. Der var noget jeg ventede på og jeg kunne ikke finde ud af hvad det var.....

Jeg lå bare der og VAR.... talte med mig selv... og med mine Engle... Om hvilken vej jeg skulle gå, hvad jeg skal gå ud efter og OM jeg egentligt skal gå nogen som helst steder hen.....

Hvad skal jeg?... og så ringede mobilen....

Det var Frederiksværk dyrehospital. Saseline er kommet tilbage og kan hentes når du har tid....

Okay.. var det DET jeg lå og ventede på... denne opringning der ville bringe min lille vovse hjem igen?

Jeg stod op... gik i bad... og ringede til min mor.

Har I planer for idag, mor? For så ville jeg høre om I vil hente mig og Saseline ved dyrehospitalet....

De ville gerne hente mig her og køre hele vejen, men for min egen skyld ville jeg gerne "træne" med bus og tog selv bare den ene vej men jeg vidste ikke hvordan jeg ville have det hvis jeg også skulle alene hjem med hende.... og så kunne vi drikke eftermiddagskaffen her hos mig...

Som foreslået, så gjort....

DER stod jeg og bedte om Saseline..... de kender mig på dyrehospitalet og jeg begyndte at græde....

De sagde det er så fint... hvis jeg ingen følelser har omkring dette skulle jeg ikke have haft hende.... sagde hun.... så det er så fint, sagde hun....

Dyrlægen der klarede denne opgave med Saseline d. 17. dec. var tilstede.... jeg gik hen til hende og krammede hende og sagde TAK fordi du hjalp hende så fint afsted....

Så holdt jeg godt om kassen med Saselines aske og gik ud til bilen hvor mor og Jørgen ventede så vi kunne køre hjem.

Mens jeg sad i toget skinnede solen på mig på så smuk en måde og det var klart Saseline jeg var hos.... da vi kørte hjem begyndte det at regne.

Nu er hun hjemme igen og hun har været så savnet. Jeg har sat hende ind i mit glasskab i stuen. Måske for altid....

Mor og Jørgen og jeg har hygget os med snak og kaffe hertil eftermiddag og lidt snak omkring mig og om hvordan jeg har det.

Jeg ved det... jeg skal give mig selv tid nu....  og som min mor sagde... Käthe, du skal tilbage i koret... gør det....

Jeg vil rejse mig med alt jeg ER alt jeg HAR og alt jeg ØNSKER mig.

Jeg vil give mig selv tid til at synke alle disse sindsoprivende omstændigheder jeg lige nu føler jeg er i...

Det er helt naturligt at sørge.... og helt naturligt at have brug for at trække sig når man føler sig ulykkelig...

Jeg vil REJSE mig... og jeg vil SMILE og LEVE igen og være LYKKELIG igen også..... og det kan jeg kun blive hvis jeg får gået det her fint igennem med mig selv.

Så jeg vil atter vende alle de sten i mit fundament der skal til så jeg kan stå endnu stærkere i næste "opgave" i livet.

Min ældste sagde i aftes.... Mor, når du har det godt så skinner du som et fyrtårn med en mega pære på.... OG jeg er så stolt af dig... Jeg har aldrig kendt eller hørt om et menneske der kan det du har klaret gennem hele dit liv.... Så sørg, tag dig tid og du skal bare se... du vil skinne igen....

Åh hvor havde jeg bare brug for disse ord og så fra min søn....

Jeg gik tidligt i seng.... uden at græde.... 

Der er så meget kærlighed ude i denne Verden..... og jeg ønsker at være en del af den.... SÅ NU KOMMER JEG stille og roligt derud...

På min lille måde med det jeg nu kan, for det jeg kan.... er godt nok.

Til alle jer derude.... livet ER det hele værd.... og pludselig skinner solen igen. Pas godt på jer.

Med kærlighed

Käthe

 

 

 

Dagbog d. 4. Januar, 2018

En torsdag faktisk, mildt vejr.... udenfor som hertil aften udviklede sig til gråd og kaos igen.

Jeg stod op klokken 8 og gik i bad. Hoppede i vandrestøvlerne og gik en tur på 8,4 km.

Jeg kom til at analysere min gang fra først på turen på de 3km. Jeg havde ondt i maven, ondt i hele kroppen af ked af det hed. Tankerne måtte jeg stoppe igen, igen og igen for de løb vildt af med mig og derfor denne smerte i hele kroppen. Den var fastspændt og hele maven var en stor knudeagtig bobbel.

Da jeg lagde mærke til den begyndte jeg at sige til mig selv at der er så meget kærlighed til mig også her ude i denne Verden og at alt det jeg lige nu går igennem er en VEJ der er blevet ÅBNET for at jeg kan modtage alt det der er til mig..... smiler

Hvorfor skulle alt det her ellers ske på en og samme tid?

Jeg har helt ærligt nemlig spurgt mine Engle de sidste 1½ år om hvad der skulle ske med Tine og jeg og at jeg ønskede en vejviser...

DEN HAR JEG FAKTISK FÅET!

Resten af min vandretur gik meget bedre for jeg forholdt mig til min visdom.... at vejen er lagt til mig. At jeg lige nu skal igennem et helt følelsesregister for at få mig selv SAMLET og KLAR til det næste...

Knuden i min mave blev blød igen og jeg var ved godt mod da jeg landede hjemme

Men da jeg var hjemme igen var her bare så tomt jo.... Overvejede Yogaen men jeg er så øm på "depoterne" omkring hofterne, af at arbejde liggende med begge ben bøjede ind mod maven og dreje på hoften.. griner... så ingen yoga idag.

Smssede lidt med Bornholm og så spiste jeg frokost inden jeg greb strikkepindene og startede nyt til Baby born. En dejlig følelse....1. ben er strikket og 2. ben er printet så jeg kan strikke det i stuen uden min pc.

Tine ringede og så kom knuden i maven tilbage.... samtalen kom ind på koret... om jeg havde tilmeldt mig.... Jo det har jeg men jeg har ikke besluttet mig endnu... jeg kan ikke rigtig få det gjort... jeg har så svært ved det og jeg tænker det er at løbe, men faktisk har jeg det så stramt med mig selv at jeg lige nu slet ikke ser mig selv synge denne sæsson alligevel.... det bliver alt for svært for mig at stå der og skulle smile og være GLAD fra i næste uge af.... Så den er sat på HOLD/AFVENT..

Jeg måtte sige til Tine at jeg løb igen for jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.... Jeg ville ikke tude i telefonen så var det lettere at sige farvel og få lagt på i en fart.

Det er sikkert heller ikke faldet i god jord... men hvad skal jeg gøre....

Jeg kan være helt stille og rolig og pludselig bliver jeg så ked at jeg ikke ved hvad jeg skal sige/gøre..... Får ondt i alle mine celler.... alt skriger i mig.... men det il ikke kunne blive forstået for hun er der jo ikke..... hun vil bare gerne have vores venindeforhold som det altid har været og det er helt forståeligt.... for vi lavede alt sammen, altid.

Men jeg fik den lille krølle på halen.... som jeg slet ikke var klar over jeg havde så stærkt.... og derfor er det svært det her.

Mit gulvtæppe er væk. Min vovse er ikke mere.... her er tomt, stille.. meget stille og så begyndte jeg at tudbrøle igen...

Jeg lavede råkost mens jeg tudede fordi så lavede jeg dog noget... men det holdt ikke op... så jeg tog løbeskoene på og ud af døren, men jeg kunne slet ikke løbe.....

Jeg gik dog 1,7km og hjem igen i regnen og her kunne jeg også bare tude.... her var ingen andre end mig....

Hjemme igen, igen og jeg besluttede mig for at skrive til Thomas.... Kan vi snak selvom jeg er så ked... og det er helt okay at sige du ikke har mod på det.....

Jeg har nu talt med Thomas i over en time og jeg er blevet rolig igen i min krop.... jeg er igen på sporet... og meget mere løftet end resten af dagen.

Ja, her sker da noget må jeg sige, men jeg skal nok klare mig... jeg fandt ud af at min største bekymring er om jeg kan klare mig!! Om jeg er god nok!! Om jeg formår at leve i alt denne stilhed, bare mig!!

Mit fokus..... Jeg klarer mig. Jeg har klaret at komme hertil. Jeg bliver aldrig budt større ting end jeg kan klare. Og egentlig er der banet en vej i FRIHED for mig. Der er åbnet en dør så stor at jeg slet ikke ved hvordan jeg tør gå gennem den og det er nok DET der ryster i mig så voldsomt. For nu skal jeg lære at stå på egne ben....

Angsten for at blive forladt... jeg bliver da aldrig forladt... mine Engle vil til enhver tid stå her hos mig og jeg ved endda at de smiler til mig i håb om jeg opdager alt det de så gerne vil vise mig nu.....

Så måske er det slet ikke kærlighed til Tine i den grad jeg forestiller mig... men afhængigheden jeg fik som jeg nu er hunde-skrigende-skræk-slagen for at stå alene med....??????????

Jeg kan godt og jeg kan det fordi jeg netop kan det.

Vores forhold bliver nok aldrig det samme igen, men jeg lærte en voldsom lektie. En lektie jeg tilsyneladende skal komme til at have gavn af senere hen... 

Nu må tiden vise om vi kan finde hinanden.. Jeg ved det ikke.... for hun må være vildt træt af mit tuderi.....

En dyr lektie... men den må sikkert være nødvendig for mig...

Nu går jeg i seng tror jeg.. en opslidende dag... og en eftertænksom dag med gode reflektioner for mig selv.

Sov sjov derude.... pas godt på hinanden.

Med kærlighed Käthe

 

 

Dagbog for d. 3. Januar, 2018

Jeg kom virkelig tidligt op idag... faktisk allerede klokken lidt i 6!!!

Ja, jeg var jo vågen og da jeg havde ligget og talt lidt til og med mig selv og mine Engle, tænkte jeg at jeg ville gå i bad med det samme. Jeg havde en aftale med Kirsten klokken 9 til en god gåtur og da vejret ikke så særligt ud tænkte jeg at YOGA skulle jeg først.... og regnen piskede på stuevinduerne og min lyst til at stikke hovedet udenfor blev mindre og mindre... Så jeg skrev til Kirsten at det jo regnede en del så jeg ville sætte gode boller i oven og sætte kaffen over. At jeg ganske ikke havde ost i huset men at marmelade sikkert kunne gøre det... smiler

OG sådan kom Kirstens og min morgen/formiddag/eftermiddag og aften til at se ud..... kartoffelsuppe med brød til, flødeboller, bolcher, chokolade og resten af Maikens hjemmebagte julesmåkager og da hun gik nu sagde jeg.... se om katten er der hjemme...... Den har været væk i 5 dage og vi har ledt alle mand.....

Kirsten har lige ringet... Katten sad under en trappe ved det andet hus hjemme hos hende... smiler stort... uh.. så kom jeg lige til at græde af lettelse for hvem kender ikke til savnet af ens dyr der pludselig ikke kommer hjem......

Nå, men alt i alt så har det været en rigtig hyggelig, FOR HYGGELIG, dag... indtaget taget i betragtning.... øhhh... og et blodsukker der sitre i min krop....  ØV.... godt der er ved at være undtagelsen for normalen. MEN væmmeligt er det.

Vi har broderet hele dagen.... HELE DAGEN... ikke lavet en fløjtende pind... det vil sige..

JEG har fundet det næste til Baby born.... og det går jeg igang med imorgen!

Garnet er langt frem, et billede jeg kan arbejde mig ud fra.

Så en glad dag, selvom jeg har været lidt trikket også.... blodet har kørt vældig hurtigt til tider og jeg har måtte slippe mine tanker og skifte dem ud med bedre.... for hvis det er det jeg tænker jeg får... så er det bare med at tænke de bedste tanker jo... smiler

Har drukket for meget kaffe også.... så der er tryk på mig lige nu... hihi.... gad vide hvornår jeg rammer min hovedpude idag? For de her vågne øjne er vist ikke lige til at slå ned....hihi

Jeg er så glad for alle de mails der strømmede ind i min indbakke efter min 1. nye skrivelse for 2018.... TAK skal I alle have.....

JA, jeg har et meget bedre humør og jeg er helt sikker på at vind og vejr, lys og luft gør en masse ved mig udover bare det at bevæge mig i et hurtigere tempo, få lavet lidt yoga og gøre det godt for mig selv.

Jeg kan godt.

Jeg vil godt.

Jeg kan selv.

Jeg vil selv.

Jeg er så taknemlig over alt det jeg faktisk KAN og alt det jeg faktisk HAR.....

OG nu vil jeg glæde mig vildt til imorgen når det igen går løs med strikkepindene.... total tøsedragt.... JUBIIIII....

Sov nu godt derude. Drøm store drømme... lad dig ikke begrænse af hvad andre siger.... for hvis det ER din drøm så skal du gå efter den.

Må himlen vise mig vejen og mit hjerte min kærlighed.

Med kærlighed

Käthe

 

 

Velkommen til 2018

Den 2. Januar, 2018. En tidligt op dag klokken 7 faktisk, så i bad, frem med yogamåtten og så igang med vandrestøvleren. Det blev til ½ time yoga og næsten 1 time gårtur. Nu satte jeg Endomondo på så jeg bedre kan se hvad jeg foretager mig og hvor jeg går.

Min nytårsaften.... Jeg gik en tur på omkring 3½ km. med Tine om morgenen. Frisk luft.. og jeg var top klar til at skulle ud og hygge mig.

Tine og jeg drak en kop kaffe og fik talt om Saseline og alle de dejlige minder vi har inden hun igen gik hjem og jeg blev hentet.

Vi tudede jo selvfølgelig... Saseline ER absolut at tude over... Prinsessen over hundeprinsesser.... smiler

Omkring lidt i 12 kom Henrik og hentede mig. Han havde fået at vide hjemmefra at han skulle køre forsigtigt fordi jeg ellers bliver nervøs... TOP, hvor Henrik bare kørte fint. Helt til Tappernøje.... smiler

Jeg hjalp med forberedelserne af alt maden og jeg syntes faktisk det var rart at være med. Jeg har jo ikke holdt Nytårsfest i mange år så her var jeg helt alene på benene og min fine kjole og strømper og sko var MED.

Inden de 2 andre gæster kom fik jeg lige det fine på og satte håret endnu en gang...

Janes barnebarn var der også. Jayden 4 år. Lækkerbrun med vilde krøller... en skøn unge der bare aldrig har syntes at jeg var spændende når Jane har haft ham med op til mig på besøg. Dette skulle blive dagen hvor alt vendte... han blev glad for mig. Sad hos mig og han fortalte mig alt muligt og da vi sagde farvel og jeg krammede ham i bilen var vi helt enige om at næste gang vi så hinanden så kendte vi hinanden og at vi ville glæde os til det.

DER var så bare lige det ved det at der også var 5 lækre hundehvalpe på 6½ uge... blandingshvalpe mellem Cookerspaniel og puddel.... jeg forelskede mig jo og priste mig lykke over at alle var afsat. MEN, jeg vandt tilsyneladende den ene hvalps hjerte så meget at vi dansede, kyssede og kælede af mange omgange..... smiler stort. Jeg snusede duften ind af HVALP og nød hvert sekund med ham. Sikke øjne, sikke poter, sikke skarpe TÆNDER... hihi

Det var ikke særlig svært faktisk at være ude for mig selv.... Jeg nød det, mødte et par andre mennesker og spiste vild dejlig mad. Først fik vi tunmusse på ananasbund, så racheel.. men okse, svin, kylling og bagte kartofler med alverden skønne dressinger, Jane er fenomenal til mad... og har altid været det. Hun kan få selv en lille penge til at se storslået ud og smage samtidig... TAK for skøn mad... smiler

Desserten fik vi senere til kaffen ved sofabordet. En vaniliedessert med hindbærsous og hvid chokolade. 

Der var kransekage, slik, chips og alle mulige drikkevarer.... og da jeg jo ikke skulle nogen steder kunne jeg bare nyde det HELE. Så masser af rødvin, masser af mad og guffer og så var jeg ellers helt fædig. Jeg som slet ikke er til så meget mad mere... jeg ÅD rent ud sagt og nød det... Jeg tænkte på dyrene... det gjorde jeg, men i alt min sorg og tristhed valgte jeg at slå ALT FRA.... jeg nød bage alt hele aftenen....

Vi spillede et spil der hedder Sequence og jeg var ikke af den bedste, men jeg deltog og havde det sjovt alligevel. Anette og jeg var på hold og jeg sørgede for at vi TABTE bravt... ikke helt så godt tror jeg... hihi

Ingen havde købt fyrværkeri men områdets beboere havde gjort deres og vi kunne så bare nyde at vi havde sparet hver en ting på himlen.

Min aften sluttede klokken 4. Jeg kunne mildt sagt slet ikke se ud af mit øje af træthed og tørhed allerede da klokken var midnat. ØV, men jeg hyggede mig og hentede til sidst mit hækletøj. En ny klud til Lasse... hihi

Jeg havde mange tanker da jeg gik i seng. Jeg havde kontoret for mig selv. Her lå jeg og bedte mine Engle om et "vejrskifte" så jeg kunne trække vejret og blive MIG og glad igen.....

Jeg faldt i søvn og da jeg slog øjnene op og tog min mobil for at se klokken viste den sig at være 11.11

tallet 11.11 er det største Engletal der findes!!

OG SÅ SKETE der et eller andet i mig....

Jeg var så lettet, i godt humør og følte mig i den grad FRI... som om jeg havde hentet min anden halvdel hjem i mig igen..... jeg følte mig HEL.... så jeg trådte ud af sengen med en forventning om at ALT nu er dejligt indeni mig.

Vi spiste ristede boller og drak kaffe til morgenmad. Jeg puttede bare ind... og nød det stadigvæk.... selvom min mave gjorde tegn på at den ikke helt var enig i at dette var så skønt. griner

Da jeg igen landede herhjemme sidst på eftermiddagen igår var jeg stadig glad i hele betrækket....

Jeg pakkede ud og satte en vask over. Fik den hængt op og satte mig til at hækle og se en god film.

Hele aftenen hyggede jeg mig ovenpå Nytårets oplevelser og jeg var virkelig glad da jeg ramte min hovedpude.

Jeg havde taget en ny bog med i seng og der fik jeg læst de første 30 sider med en energi jeg ikke før har oplevet mig selv læse i og et tempo der sagde spar 2....

Jeg blev fyldt helt op at så vidunderlige energi så da jeg sagde TAK til alle mine Engle og bad om hjælp til at komme videre og hjælp på alle de områder jeg har brug for hjælp i..... også dem jeg ikke selv er opmærksom på eller vidende om, så sov jeg.... SÅ LETTET.

Jeg stod op idag med den fedeste energi...

Kære Univers...

Jeg er TOP KLAR til alt det du kommer med.... og jeg glæder mig.

Dagen idag er brugt på alt det jeg fik klaret i morges og hertil eftermiddag har jeg været ude og gå en tur også og ledt efter Kirstens kat, Emmi... den har været væk i over 4 dage nu og vi er alle bekymrede... og særligt Kirsten jo..... så jeg gav den en skalle og har været langt omkring og kalde men desværre uden held... ØV

En ny dagbogs side er slået op nu... smiler....

Jeg må handle på tingene hvis jeg ønsker forandringer... så nu handler jeg alt det jeg kan.....

Til alle jer derude...

GODT NYTÅR til jer.

Må 2018 blive ÅRET for os alle..... smiler

Med kærlighed Käthe

 

Kontakt os

Dagbogskommentar